Billetsalget er i fuld gang
Jelling Musikfestival starter om
88D
17T
16M
41S
Tilføj til kalender

Find jeres plads på campen – salget åbner snart

Nu skal holdet samles for at planlægge, hvordan I vil bo på Jelling Musikfestival 2024. De eftertragtede camp-produkter går i salg 1. februar.

19. januar 2024

Uanset om du går efter en plads til en kæmpestor camp eller vægter komfort højere, så skal du og og dit festivalhold til at lægge en plan. 1. februar kl. 10.00 åbner salget af alle boformer på Jelling Musikfestival 2024.

Du kan enten sikre dig et af de populære IsabellaVillaTelte, et TentHouse, Reunite- eller D’Angle Tyra-telte, der er opslået for dig på forhånd og lige til at flytte ind i - eller reservere en firkant på campen, hvor du og dit hold kan slå lejr til fire dages fællesskabsfejring.

Sidste år blev samtlige campløsninger udsolgt i god tid før festivalen. Efterspørgslen imødekommer vi ved at oprette flere felter, der kan reserveres på forhånd og øge antallet af kvalitetssikrede genbrugstelte fra Reunite.

Derudover har vi udvidet campområdet Haven og tilføjet flere IsabellaVilla-telte til dem, der vil holde festival på allermest komfortabel manér.

LejrReservation

Vores camp er delt op i de tre områder Festlig, Haven og U18, som hver især er delt ind i felter med adgangsveje imellem. Hvert felt består af fire afmærkede firkanter, som I med en LejrReservation kan booke én eller flere af.

LejrReservation er en god idé, hvis I er en hel gymnasieklasse, fodboldhold, efterskole, strikkeklub eller lignende, der vil være sikre på at få en god plads sammen.

Boformer

Skal din festival være nem og bekvem, så er én af vores præ-opslåede campløsninger svaret for dig.

Du kan indlogere dig i:

  • Et rummeligt IsabellaVilla-telt med to sovekabiner i fuld ståhøjde, sovepladser til 4, campinggrej (luftmadrasser, stole, bord) i topkvalitet og strøm til smartphonen. Du skal bare tage dynen under armen og et sæt tøj eller tre – så er du klar til festival.
  • Et skønt Tenthouse med soveplads til to. Et TentHouse er et 1-værelses-telt på ben og med fast tag udstyret med en god madras og strøm til din telefon.
  • Et D’Angle Tyra-campingtelt med to sovekabiner, sovepladser til 4 og en rummelig mellemgang. Teltet er dit og lige til at tage med hjem, når festivalen er slut.

Fælles for alle tre løsninger er, at du får morgenbrød med oveni hatten.

I år gentager vi succesen med genbrugstelte fra den lokale virksomhed ReUnite, der efter sidste års festivaler har indsamlet, kvalitetssikret og nedpakket telte omhyggeligt, så de kan vække glæde på Jelling Musikfestival 2024. ReUnite-telte fås til 2 og 4 personer.

Campingvogn, hytte og hotel

Vil du have campingvognen med til festival, henviser vi til Jelling Familiecamping, Fårup Sø Camping og Riis Feriepark. Hos de respektive campingpladser er der også mulighed for at leje fx hytter og lignende.

Drømmer du om at vågne i en hotelseng, kan du sikre dig et enkelt- eller dobbeltværelse på Cabinn i Vejle.

Fra 11.00-02.30 indsætter vi shuttlebusser, der hver time kører mellem festivalpladsen Fårup Sø, Riis og til hotellet i Vejle.

Se priser på Boformer HER.

Eller læs alt, du bør vide om Boformer inden køb, på vores infoside.

Fællesskabet er allerede igang - vær med her