LejrReservation er for jer med stor fællesskabsfølelse, som gerne vil være sikre på at ligge tæt på efterskolevennerne, gymnasieklassen, single-klubben, soldaterkammeraterne eller naboerne fra vejen.
LejrReservation kan købes på billetsiden fra 1. februar.
Med en LejrReservation reserverer I jeres egen firkant camp-jord, hvor I er sikre på at kunne slå telt op med dem, I gerne vil nyde festivalen sammen med. Indløsning af LejrReservation skal ske indenfor et bestemt tidsrum, se nedenfor.
Vores camp er delt ind i store campfelter med adgangsveje imellem. Hvert felt består af fire firkanter – og det er de firkanter, I kan sikre jer en plads på med en LejrReservation.
I kan købe en LejrReservation på festivalens tre campområder:
Se kort over campen her.
Der er store forskelle på vores campområder, men fælles for dem alle er, at man er fælles om pladsen og i festivalens fire dage bidrager til den gode stemning, dyrker holdånden og passer på hinanden.
LejrReservation kan købes fra d. 1. februar på vores billetside.
· En LejrReservation kan indløses enten tirsdag d. 27. maj i tidsrummet 16.00 til 21.00 eller onsdag d. 28. maj fra 12.00-19.00. Herefter kan pladsen anvises til andre.
Bemærk: Det er ikke muligt at overnatte på campen fra 27.-28. maj.
Øvrige boformer kan indløses fra festivalens åbningsdag kl. 12.00.
· En LejrReservation dækker over en firkant med dimensionerne 11x11 m., hvor der er plads til 6-8 telte, svarende til et typisk 4-personers-campingtelt med to kabiner. Det er kun tilladt at opslå mindre telte til overnatning – ikke større opholdstelte.
· Kan jeres telte ikke være i én LejrReservationsfirkant, skal I booke flere LejrReservationer. I er selv ansvarlige for at booke nok firkanter til det antal telte, I kommer med.
· Det er muligt at samle LejrReservationer, så jeres firkanter bliver placeret ved siden af hinanden. For at sammensmelte flere LejrReservationer skal I enten: 1. Bestille dem samlet eller 2. Efter bestilling kontakte os på de info-mails, som køberen af LejrReservationen modtager i løbet af marts og april.
· En LejrReservation er jeres mulighed for at sikre plads til jeres lejr – ikke en privat grund, som andre ikke må betræde. Halvtomme felter kan anvises til andre, og vi opfordrer til at være hjælpsom og løsningsorienteret og dele pladsen med andre. Hvem ved, måske får du nye venner med hjem.
· Salget af LejrReservationer lukker 1. maj eller når der er udsolgt.