Partoutbillet – udsolgt


Snup en dagsbillet:
Kom med på holdet her 🎟️

Jelling Musikfestival starter om
3D
16T
23M
29S
Tilføj til kalender

Mumle

Showstart
lørdag 25. maj 11.45
Tilføj til kalender
Scene
Tribunen
 

Mumle er braget ind som et fænomen på den danske musikscene med gennembrudshittet ’Det Modsatte’, der både har taget radio-kanaler og streamingtjenester med storm. Siden tog julesangen ’Julefred’ også godt fat med sin eftertænksomme, svirpende tekst.

Bag kunstneraliasset finder vi Julia Kathrine Hansen, der er født og opvokset i jordbundne omgivelser i Haderslev. Mange af de sange Mumle skriver er blevet en ventil for den stemme, man måske ikke altid tør udtrykke lige klart. Man er jo en sød pige. Udadtil i hvert fald.

Inspirationen kommer fra de mennesker Mumle omgås i sin hverdag, de ting der sker for hendes veninder, de ting de taler om i gruppen, den måde de taler med hinanden. Men også af tv-serier med sjove stereotyper eller ting hun falder over når hun sidder og stener, kickstarter fantasien og inspirationen hos Mumle.

Hun har elsket at synge fra hun var helt lille, men følte sig lidt som et offer for jantelovens hårde kår dengang. I 2021, da Mumle gik på handelsskole og kedede sig halvt ihjel, blev musikken igen en måde at cope fra en hverdag, hvor hendes energiniveau og ustoppelige fantasi ikke helt matchede omgivelsernes forventninger. Nu træder hun ind på de store scener, når hun indtager Jelling Musikfestival – i nærmest hendes egen baghave.

Fællesskabet er allerede igang - vær med her