Billetsalget til JMF26 starter snart

Sænk skuldrene, løft blikket og tag del i fællesskabsfesten 🪩

Jelling Musikfestival 2026
352D
19T
45M
38S
Tilføj til kalender

Kalaset

Showstart
søndag 1. jun.
Tilføj til kalender
Scene
Teltscenen
 

KALASET lukker Jelling Musikfestival 2025 med deres hypnotiserende livenærvær. 

Det bliver hverken første eller sidste gang KALASET tager festivalen med storm. I 2021 vandt Middelfart-orkesteret finalen i Jelling Musikfestivals talentprogram QUASAR på baggrund af deres allerede dengang forføriske sange og scenevante liveoptræden. 

Siden det folkelige gennembrud med P3’s Uundgåelige-hittet ’Riv I Mit Hår’ har KALASET holdt en ærefrygtindgydende kadence i at udgive nye hits bygget på fængende melodier, tempo og insisterende synths. Listen tæller allerede ’Tag Mig Som Jeg Er’ og ’Kaos Kan Være Smukt’ og senest er ’Money For Love’ godt i gang med at sætte sig på radiobølgerne. At to KALASET-sange er blevet fremført i den aktuelle sæson af X-Factor, vidner om gennembruddets bredde. 

Men det er live KALASET for alvor imponerer. Med en sprængfarlig kombination af energi, poprockede synthflader og legende vokaler griber KALASET publikum under hele showet og hiver dem ind i deres musikalske univers. Hver gang Jakob Rønn (trommeslager), Morten Holm Ørsager (forsanger og guitarist), Anders Mygind (guitarist), Sidsel Due (pianist og backing sanger) og Henrik Skov (bassist) vinder de et nyt publikum. 

I år vinder de igen Jelling. 

Fællesskabet er allerede igang - vær med her