Skal du nå at fange en partoutbillet til Jelling 2027? 🕺
Annika
Med Annika har Danmark fået en supernova, der har brændt sig fast som et lysende klart fænomen.
Det er ikke mange år siden, Annika sad ved klaveret hjemme i Vejby og delte sine første sange på TikTok. Siden er det gået stærkt.
Med hits som ’Knuser Hjerter’, ’Så længe jeg er sexy’, ’Sammen’, ’Luk Mig Ind’, ’Livsforladt’ og ’Desperado’ har hun på rekordtid sunget sig ind i danskernes bevidsthed og ind på landets største scener – herunder Orange Scene på Roskilde Festival 2025.
På Jelling Musikfestival har publikum fulgt rejsen på nærmeste hold. I 2025 stod Annika på plakaten som et af de mest lovende, nye navne. I 2026 vendte hun tilbage med endnu større sange, endnu større selvtillid og et publikum, der for længst havde lært omkvædene udenad.
Og i 2027 fuldender hun hattricket, når hun indtager Jelling med en aftenkoncert på Store Scene.