Partoutbillet – udsolgt


Snup en dagsbillet:
Kom med på holdet her 🎟️

Jelling Musikfestival starter om
6D
05T
55M
07S
Tilføj til kalender

Smag på fællesskabet: Forkæl jer selv med 3 enestående smagninger

Skal festivaloplevelsen have et ekstra pift i år? Så skal du spidse ører og åbne munden, for nu kan du blive forkælet af 3 skræddersyede smagsoplevelser.

01. maj 2024

Møder med nye venner, pirret nysgerrighed og et væld af smagsindtryk har altid været øverst på plakaten på Jelling Musikfestival. I år sætter vi ekstra kul på hovednavnene ved at tilbyde 3 enestående smagsrejser ud i øllets, vinens og gastronomiens verden.

Vores samarbejdspartnere hos Royal, Excellent Wine og Restaurant Nögen har sammensat 3 vidt forskellige smagninger særligt til Jelling Musikfestival og tilsat et gavmildt skvæt af nørderi. Fælles for de 3 smagninger er, at brygmestre, vinnæser og gourmetkokke guider de nysgerrige deltagere godt igennem.

Smageoplevelserne er i salg nu. Bemærk: Kapaciteten er begrænset.

Læs mere og lad mundvandet løbe:

ANARKIST-ølsmagning

Smag med, når en af landets største øl-nørder fra Royal Unibrew fortæller om øllene i Anarkist-universet, hvor kreativiteten og passionen er sluppet løs. Fokus er at skabe en serie af øl, der udfordrer det forventede og nedbryder ølbrygningens konventioner.

Brygmestrene har været helt nede i detaljen for at brygge Anarkist Brewings vildtvoksende variationer af øl – og samme tilgang har Anarkist til det visuelle udtryk, der giver smagsoplevelsen en ekstra dimension.

Glæd dig til en eksplosion af smagsnuancer, når I smager jer igennem 6 kolde øl – og få bl.a. historien om Anarkist Riskin' It Ale, der har brygget D-A-D’s 40 års rockhistorie om til en øl.

Tidspunkt: Fredag d. 24. maj kl. 12.00-13.30
Sted: Anarkist Bar
Pris: 195 kr. + gebyr

Ølsmagning

Let’s Go Europe-vinsmagning

Hvem har brug for at rejse, når man kan smage sig gennem sommeren i Europa fra en festivalplads i Jelling?

På en rundrejse gennem 8 af Europas mytiske vine fra bl.a. Champagne, Bourgogne samt Brunello bliver smagsløgene virkelig forkælet.

Flaskerne er nøje håndplukket og sammensat af Excellent Wines eksperter, og vinene har alle det tilfælles, at de hver især er blandt de bedste sommervine fra deres område. 

Tidspunkt: Fredag d. 24. maj kl. 12.00-13.30
Sted: Vin Bar
Pris: 245 kr. + gebyr

Vinsmagning

NÖGEN COCKTAILS & SNACKS

Udvid din smagshorisont med 3 forskellige cocktails parret med hver sin lille sprøde Nögen-snack, mens kokken fortæller om maden og bartenderen om cocktails. 

En gastronomisk oplevelse hos Restaurant Nögen er fantastisk smagfuld, spændende og altid enestående. Hos Nögen tryller kokkene hver dag unikke madoplevelser frem af frugt, grønt og madvarer, der er kommet i overskud – og bidrager ikke alene til en grønnere fremtid, men inspirerer også til at bruge nye og velkendte råvarer på nye måder.

Kort sagt: Glæd dig til social dining med fokus på at kokkerere madspild om til en unik smagsoplevelse, hvor ingen fremragende ingredienser går til spilde. Nögen garanterer højt humør, lækre cocktails, sprøde snacks og fede fortællinger om Nögens unikke univers. 

Tidspunkt: Lørdag d. 25. maj kl. 12.00-13.30
Sted: Gårdhave v/ Vin Bar & Nögen
Pris: 245 kr. + gebyr

Nögen Cocktails & Mad
Fællesskabet er allerede igang - vær med her