Slutspurten er i gang!

Du kan stadig nå en dagsbillet! 🪩

Jelling Musikfestival 2026
8D
16T
30M
07S
Tilføj til kalender

Padlock Chain leverer skrammelrock til JMF26 efter aflysning

De lokale skrammelrockhelte i Padlock Chain træder med kort varsel til som erstatning for Tabloid, der desværre aflyser alle koncerter i maj pga. sygdom.

12. maj 2026

De uofficielle jyske mestre i skrammelrock, Padlock Chain, fejrer i år deres 30 års jubilæum. I den forbindelse vender de fire venner tilbage til Jelling Musikfestival, hvor de indtager Alfreds søndag klokken 19.45.

"Første gang, vi spillede på Jellings festival, var det også netop på Alfreds. Så det bliver som at vende hjem igen. Vi ved jo, hvor gode og venlige og glade, folk i Jelling er. Festen i Jelling er simpelthen bare bedre! Vi elsker at feste og lege sammen med publikum. Vi kan næsten ikke vente,”

siger forsanger Peter Friis Autzen.

På Jelling Musikfestival er Padlock Chain efterhånden berygtet for deres smittende spilleglæde og afvæbnende uhøjtidelighed. De hylder deres største idoler og yndlingsrock ved at spille musikken med en energi, der får sveden til at sprøjte og øllen til at skumme.

Fredericia-bandet træder til, efter Tabloid desværre har måttet aflyse alle deres koncerter i denne måned. De skriver:

"Vi er kede af at meddele, at vi bliver nødt til at aflyse resten af månedens koncerter grundet akut sygdom i bandet.

Vi havde glædet os helt vildt til at spille for jer.

Tak for jeres forståelse ❤️"
Fællesskabet er allerede igang - vær med her