Du kan stadig nå en dagsbillet! 🪩
Centralt placeret mellem festivalens campområder flytter DR P3, SheCanPlay, Sex & Samfund og Sundhedsstyrelsen ind og sætter dagsordenen for nutidens unge.
20. maj 2026
Jelling Musikfestival handler om fællesskab og musik – og om at komme hjem med nye perspektiver. Præcis derfor samarbejder festivalen med dagsordenssættende aktører, der på hver deres måde skubber de næste generationer i ny retninger.
I år bliver en række af aktørerne samlet lige der, hvor campområderne mødes – tæt på Markedspladsen.
Hos P3 Camp er der dagen igennem live-radio, aktiviteter, talks og musikbanko og meget, meget andet. Kig f.eks. forbi, når Drømmeholdet sender live eller Elskovspony optager podcast. Se hele programmet HER.
SheCanPlay arbejder for at skabe bedre kønsbalance og mere diversitet i musikbranchen. De ruller for første gang ind på Jelling Musikfestival med deres jam-van, hvor du kan kigge forbi og indspille Danmarks næste store hit. SheCanPlays hold af skarpe producere hjælper dig – uanset, om du har lavet musik i årtier eller aldrig før.
I Sex & Samfund’s telt kan du blive dygtig til flirt, scoringer og sex og samtidig forebygge grænseoverskridende adfærd. Omdrejningspunktet er Sex & Samfunds omfattende kampagne Har Du Lyst?, der hjælper festivalgæster til at snakke om samtykke – uden løftede pegefingre.
Sundhedsstyrelsen kigger også forbi med deres kampagne, ’Der Findes Ikke Et Eneste Dårligt Nej Til Stoffer’ og afholder bl.a. musikbingo med forskellige måder at sige nej på, mens du i løbet af festivalen kan møde deres frivillige på campen og måske få en tatovering med et ikke-dårligt nej.
Du finder oplevelseszonen på kortet HER.