Slutspurten er i gang!

Du kan stadig nå en dagsbillet! 🪩

Jelling Musikfestival 2026
8D
16T
27M
58S
Tilføj til kalender

Overraskelser i ærmet: P3’s Næste, pop up-koncerter og program for Campscenen

P3-talenter indtager Campscenen, pop up-koncerter dukker op ud af det blå og Ravage står bag et summende program med surprisekoncerter, silent disco og spåkoner

12. maj 2026

I næste uge åbner Jelling Musikfestival sommeren og samler fællesskabet om store oplevelser. Programmet for hovedscenerne tæller bl.a. Calvin Harris, Rick Astley, Tobias Rahim og 80 andre.

Igen år myldrer det rundt om scenerne med alt fra pop up-koncerter til poesi – og ikke mindst et fuldt program alle fire dage på Campscenen, der er udtænkt og afviklet af unge, lokale kulturskabere fra Ravage.

P3’s Næste prøver kræfter med Jelling

Fem unge musikalske kometer fra P3’s Næste indtager i år Jelling Musikfestival.

Ud af 800 unge musikere er fem blevet udvalgt til P3’s Næste – den spritnye udgave af DR P3’s talentforløb, der tidligere hed Karrierekanonen.

Med udvælgelsen er de fem artister gennem netværk i musikbranchen, mentorforløb og rotation på P3 allerede godt på vej til at følge i samme fodspor som tidligere vindere, som Katinka, Pil, Patina og The Minds of 99.

Årets felt spænder vidt fra pop og hiphop til elementer af punk og indie – og er hver og én et absolut must-see, når de indtager Campscenen hen over festivaldagene. Oplev Oskar Witts alternative hiphop, Ida Justs dansable pop, Friða Saiyas skandi-melankolske ditto, Loui Hendersons tidsløse sangskrivning og Carllo Yaboys afropoppede hiphop før alle andre hører om dem.

 

Campscenen bugner af spådom og silent disco

I år bliver Campscenen en mere central del af campen, når den flytter ind på det nyoprettede område Fælleden. Her er frie rammer til at deltage i alt fra sanselige oplevelser, varme fællesskabsøjeblikke og medrivende koncerter og nattefester.

Unge kulturskabere i forløbet Ravage har igen i år udviklet Campscenen og sammensat et program, der favner enormt bredt. Folkedans, sexquiz og poesi tilbyder et nyt take på traditionelt festivalindhold, sammen med et spåkonetelt, der løbende under festivalen slår dugen op.

Undervejs kan campgæster også dyste i forskellige discipliner, mens yoga og morgensang er faste elementer.

Sideløbende åbner billedkunstuddannelsen BGK en kunstnerkoloni ifm. Campscenen, hvor de i løbet af festivalen maler et stort fællesværksamt og udsmykker kunst-hatte.

Derudover bliver der også plads til et par DJ’s, når f.eks. Kodyl Collective giver festivalens allerførste show og hver nat kl. 23.00. hvor Thunder Power inviterer til silent disco.

Endelig har Ravage også et par esser i ærmet i form af to surprisekoncerter med nogle af tidens varmeste artister.

 

Pop up-koncerter sprænger rammerne

Inden for hegnet på festivalpladsen bryder fire pop up-koncerter rammerne og leverer musikalske oplevelser til festivalgæsterne ud af det blå mellem boder og barer.

Glæd dig til nære øjeblikke med den knivskarpe freestylerapper Fresco, et musikalsk optog med Groove Parade, de trofaste festleverandører Rust og byens store spillemandsorkester Jelling Spillemændene, der har været med helt siden starten.

Fællesskabet er allerede igang - vær med her