Jelling Musikfestival 2025
305D
05T
34M
24S
Tilføj til kalender

Andreas Odbjerg holder dansefest – alle er inviteret

En rørende, rar popfest venter, når Andreas Odbjerg samler hele Jelling Musikfestival om sit hitkatalog af sange til, for og om lille Danmark.

28. februar 2024

Sjældent har en dansk sanger og sangskriver på kort tid sat så tydeligt et mærke på Danmarks musiksjæl, som Andreas Odbjerg. På rekordtid er den odenseanske sangskriver blevet kendt som en af Danmarks bedste sangskrivere, live-artister og humorister.

Siden han i 2019 brød igennem med ’føler mig selv 100’, har den ene sang efter den anden bidt sig fast i danskernes øre-, tåre- og radiokanaler. Andreas Odbjergs genialitet findes i hans evne til at kombinere lyrik med legesyg popmusik med en kvalitet, som ingen de senere år har kunnet nå til sokkeholderne.

Med ’i morgen er der også en dag’, ’hvad skal verden med sådan en som mig’ og ’hjem fra fabrikken’ har han komponeret lydsporet til Danmarks tilstand i 2020’erne og sat ord og lyd på både de svære, smukke og livsbekræftende øjeblikke med uforlignelig præcision. I et lydbillede med tråde til 80’ernes popmusik sætter Odbjerg ord på de glemte, skæve eksistenser, som muskelmænd med ar indeni, smugrygere, sortseere og 02-tals-piger og -drenge. Samtidig har han domineret æteren sammen med tidens stærkeste stemmer på f.eks. ’Jeg Ka’ Rigtig Godt Li’ Dig’, ’Omvendt’ og ikke mindst ’Stor Mand’.

 

 

I 2024 vender Andreas Odbjerg tilbage til Jelling Musikfestival med sit uovertrufne band, der flyver på en supernovaeksplosion af et hitkatalog. Fredag d. 1. marts frigiver han sit nye album ’un hommage’, der allerede har kastet ørehængere og lyrikperler af sig, som ’smugryger’ og senest ’benny’.

Publikum i Jelling kan roligt skrue forventningerne op til endnu en fællesskabsfest med både velprøvede sange og helt nyt materiale, når Odbjerg torsdag d. 23. maj træder ind på Store Scene i Jelling.

BILLETPRISERNE STIGER 1. MARTS

Navne som Nelly FurtadoAQUA, Nik & JaySuspektRasmus Seebach, D-A-D og mange flere er allerede på plakaten, når Jelling Musikfestival løber af stablen 23.-26. maj 2024, som sæsonens første store festival. Over 75 navne venter stadig på at blive offentliggjort.

1. marts stiger prisen på alle billettyper 

Fællesskabet er allerede igang - vær med her