Billetsalget er i fuld gang

Fejr fællesskabet 🪩 Fang din billet, før det er for sent 💃

Jelling Musikfestival 2025
18D
16T
09M
43S
Tilføj til kalender

REUSE CABIN

ReUnite skaber bedre festivalkomfort og cirkulært genbrug med ReUse Cabin – en miljøvenlig festivalhytte fremstillet af genbrugstræ. Glem teltets begrænsninger og nyd festivalen i en hytte, der kombinerer stil, komfort og ansvarlighed.

ReUse Cabin kan købes på billetsiden fra 1. februar.

De nybyggede ReUse Cabins er bygget af genbrugsmaterialer. Når du flytter ind i festivalhytten med plads til 2 personer, er der allerede sørget for en god dobbeltmadras, der er ført strøm ind i hytten og to festivalstole står klar til jer.

✔ Mere komfort: Et opgraderet alternativ til teltet.
✔ Grønt valg: Skabt af genbrugsmaterialer, der øger cirkulært genbrug.
✔ Unikt design: Perfekt til kræsne festivalgængere.

ReUse Cabin findes på følgende campingområde:

Se kort over campen her.

Det får du, når du booker ReUse Cabin:

    • En nybygget festivalhytte med god højde og fast bund under fødderne.
    • En god dobbeltmadras med soveplads til 2 personer. Lagner og øvrigt sovegrej skal du selv medbringe. 
    • Morgenbrød til 2 personer (torsdag, fredag og lørdag), som udleveres ved Boformsservice ved indgangen til Haven.
    • Festivalstole til 2 personer.
    • Mulighed for at lade telefonen op.
    • Hængelås med kode, så hytten kan aflåses. Koden oplyses ved udlevering.

ReUse Cabin kan lejes på vores billetside.

Det skal du vide, før du bestiller:

· En ReUse Cabin kan kun benyttes med et gyldigt festivalarmbånd – og kun i det tidsrum armbåndet gælder til. I kan IKKE komme ind på Campen før jeres festivalarmbånd er påsat.

· Det er kun den ene af jer, der skal købe en ReUse Cabin i tillæg til den almindelige festivalbillet. Den anden skal blot være i besiddelse af en almindelig festivalbillet.

· I Boformsservice ved indgangen til Haven afleverer du din ReUse Cabin-billet og får udleveret dit teltnummer og kode til hængelås. 

· En ReUse Cabin-billet kan indløses fra festivalens åbningsdag kl. 12.00.

· Ønsker I at bo flere ReUse Cabins i nærheden af hinanden, skal I indløse alle campbilletterne samlet. Så får I udleveret teltnumre og nøglerne til alle bookede telte.

· Ved afrejse forventer vi, at I efterlader jeres ReUse Cabin inkl. madras i samme stand, som da I ankom.

Spørgsmål? Skriv til info@jellingmusikfestival.dk