D'Angle Tyra er et hotelværelse i teltform, som er din ejendom, så snart du flytter ind i det. Det betyder, at du skal tage det med hjem efter festivalen eller donere det til genbrug, når du forlader området ♻️
D'Angle Tyra kan købes på billetsiden fra 1. december kl. 10.00.
D'Angle Tyra er for dig, som gerne vil starte dagen med morgenbrød, men klarer dig uden en stikdåse og lys i loftet. Teltet er slået op, når du ankommer, så du slipper for at kæmpe om pladsen og bøvle med opstilling. Du skal bare flytte ind med madras/underlag, lagen, dyne, hovedpude, osv. under armen.
Et D'Angle Tyra-telt har 2 sovekabiner og plads til 4 personer, og de findes på følgende campingområder:
· Et opstillet campingtelt med plads til 4. I kan sagtens sove 2 eller 3 i teltet, men I betaler - uanset antallet af overnattende - for ét telt.
· God plads til bagage i "opholdsrummet" mellem de to kabiner.
· Lov til at tage festivalteltet med hjem og bruge på andre festivaler/ferier – eller donere det til genbrug/upcycling.
· Hængelåse og personlige nøgler, så du kan ”låse døren”.
· Morgenbrød til 4 personer (torsdag, fredag og lørdag), som udleveres i Boformsservice i Haven.
· Telt: L: 430 cm, B: 220 cm.
· Et D'Angle Tyra kan kun benyttes med et gyldigt festivalarmbånd – og kun i det tidsrum armbåndet gælder til. I kan ikke komme ind på Campen før jeres festivalarmbånd er påsat.
· Det er kun den ene af jer, der skal købe et D'Angle Tyra i tillæg til den almindelige festivalbillet. De andre skal blot være i besiddelse af en almindelig festivalbillet.
· I Boformsservice i Haven afleverer du din D'Angle Tyra-billet og får udleveret dit teltnummer og nøglesæt.
· En D'Angle Tyra-billet kan indløses fra festivalens åbningsdag kl. 12.00.
· Ønsker I at bo flere D'Angle Tyra i nærheden af hinanden, skal I indløse alle campbilletterne samlet. Så får I udleveret teltnumre og nøglerne til alle bookede telte.
· Ved afrejse forventer vi, at I tager jeres D'Angle Tyra med hjem og bruger den igen og igen.
Spørgsmål? Skriv til camp@jellingmusikfestival.dk