Under festivalen var der flere gange problemer med betaling med Nets, og derfor blev betalingerne foretaget offline.
Hvis betalingskortterminalen er offline, når en handel foretages, bliver beløbet først trukket når terminalen afstemmes og transaktionerne sendes til indløser – derfor står transaktionstidspunktet som det tidspunkt, hvor betalingskortterminalen er afstemt – og ikke købstidspunktet.
SurfBoard er vores indløser på Visa, Master card mfl. betalingskort, på samme måde som Nets er det på Dankort. Derfor fremgår SurfBoard som navnet på transaktionen
Efter Nets’ nedbrud har vi modtaget flere henvendelser om wallet-apps, der grundet en teknisk fejl viser ukorrekte betalinger. Vores opfordring er, at festivalgæster venter et par bankdage før de kontrollerer, at de trukne beløb på deres bankkonto stemmer.
I forbindelse med indsendelse af mange transaktioner der er foretaget offline på en gang, sker det at bankerne afviser som en sikkerhedsforanstaltning. Dette kan fremgå af en wallet App som et afvist beløb. Sker det flere gange kan det fremgå som afvist flere gange.
Vores indløser arbejder på at få alle transaktioner der er foretaget under festivalen sendt rigtigt afsted til bankerne, men på grund af den store mængde transaktioner kan der gå nogle bankdage inden alle transaktioner er gennemført korrekt.
Udfyld formularen.