En koncert med Tue West er en oplevelse i musikalsk nærvær funderet i et varieret og velkendt bagkatalog. De fleste kan synge med på 00’ernes velkendte ørehængere som ’En Sang Om Kærlighed’ og ’Hun Er Fri (Kvinden og Lottokuglerne’, men Tue Wests katalog rummer en utrolig rigdom med knopskud i forskellige retninger. Aktuelt er der ny musik er på vej fra sangskriveren, der igennem 20 år har udgivet 9 studiealbums, en EP og dusinvis af singler. Han har modtaget en Grammy, P3's talentpris og Statens kunstpris for rytmisk musik.
Nærværende, poetiske og aktuelle sange om livet er et fast omdrejningspunkt, mens den improviserede tilgang er en stor del af musikerens DNA. Nu med et dynamisk setup med guitaren og pedalerne i fokus og dermed en ekstra bredde i lyd og atmosfære, der går hånd i hånd med det traditionelle håndværk som sangskriver og fortæller.
Få artister har som Tue West sat et aftryk på den danske sangskrivertradition, der har åbnet døre til nye sproglige græsgange sået til med poesi og skæve betragtninger. Til koncerten på Jelling Musikfestival 2024 smelter sangene, stemmen, de poetiske tekster og guitarloops sammen med historiefortællinger, humor og dybde.