Billetsalget er i fuld gang

Fejr fællesskabet 🪩 Fang din billet, før det er for sent 💃

Jelling Musikfestival 2025
16D
13T
36M
11S
Tilføj til kalender

TAK ROCK-koncert: Ashes of Billy

Showstart
torsdag 29. maj 12.00
Tilføj til kalender
Scene
Tribunen
 

Trioen Ashes of Billy er en veritabel komet, der er kommet for at ryste din grundvold. Ingen af medlemmerne er endnu fyldt 18 år, men alligevel rummer de mere rockhistorie i en lillefingernegl, end de fleste musikere akkumulerer på et helt liv. 

Med foreløbigt tre EP’er – og et debutalbum i støbeskeen – har de blæst døren til musikbranchen af hængslerne med deres energiske blanding af alternativ rock, post grunge og heavy. Deres nyeste EP, ‘Obscene’, udkom i marts 2024. EP’en er produceret af Tue Madsen (bl.a. Baby Metal, HateSphere, Behemoth og Meshuggah) og indspillet i Antfarm Studio.  

To af singlerne derfra kom i rotation på den danske radiostation MyRock. Drengene har derudover fået deres to første EP’er mastereret af Flemming Rasmussen (Metallica) i Sweet Silence Studios. 

Det er på livescenerne, Ashes of Billy for alvor brænder igennem. Det har de allerede bevist, bl.a. som opvarmning for Psyched up Janis og Siamese. De har spillet store shows som awardshowet ‘Den Hårde Tone’ samt ‘When Copenhell Freezes Over 2024’. For hver tone udover scenekanten høster deres uforfalskede energi nye fans. 

Jelling Musikfestival og TAK ROCK er stolte af at kunne give pladsen til Ashes of Billy, der står foran et kæmpemæssigt gennembrud, der meget vel kan række langt ud over Danmarks grænser. 

Fællesskabet er allerede igang - vær med her