Billetsalget er i fuld gang

Fejr fællesskabet 🪩 Fang din billet, før det er for sent 💃

Jelling Musikfestival 2025
17D
06T
43M
33S
Tilføj til kalender

Syngepigerne

Showstart
fredag 30. maj 17.30
Tilføj til kalender
Scene
Søpavillonen
 

Syngepigerne startede tilbage i 2004 i Søpavillonen – dengang var der ikke nogen, som kunne forestille sig den succes, de er i dag. I 2025 optræder Syngepigerne for 20. – og sidste på Jelling Musikfestival.

Med optrædener på hver festival siden 2004 og de første år flere gange dagligt, er der næppe et ensemble, der har optrådt flere gange på Jelling Musikfestival. Samtidig har Syngepigerne været altafgørende for at gøre Søpavillonen til festivalens arnested.

Syngepigerne fremkalder hver gang jubel og glad stemning, når de går på scenen. Det er folkeligt og fornøjeligt som Bakkens Hvile – og samler hver gang et publikum, der alle synger med på de gode gamle danske slagere og viser. 

Siden begyndelsen har pigerne været klædt i de festligste rober og de har blandt andet hentet inspiration til repertoiret i ’Bakkens Hvile’, ’Giro 413’ og gode, gamle danske film. Meningen er, at publikum skal synge med, for som pigerne siger: ”Så lyder det bedst.” 

Afskedskoncerten på Jelling Musikfestival 2025 bliver en særlig ønskekoncert, hvor publikum kan få lov til at sætte præg på repertoiret.

Fællesskabet er allerede igang - vær med her