Billetsalget til JMF26 er i gang!

Priserne stiger 1. marts – få partoutbilletter tilbage 🪩

Jelling Musikfestival 2026
85D
14T
40M
46S
Tilføj til kalender

Syng! Syng! Syng!

Showstart
søndag 24. maj
Tilføj til kalender
Scene
Alfreds
 

Syng! Syng! Syng! er festivalkoncerten, hvor publikum selv optræder. 

Konceptet er udsprunget af Musikhuset Aarhus og er helt enkelt: Sammen med sanginstruktør Line Groth lærer deltagerne i løbet af en time et enkelt korarrangement, som er skrevet til formålet og niveauet. Det hele afsluttes med et brag af en koncert med fuldt band – med deltagerne som de optrædende.

Når konceptet flytter ind på Jelling Musikfestival, er der Rick Astleys klassiker ’Never Gonna Give You Up’, der skal øves op.

At synge sammen med andre mennesker vækker en følelse af fællesskab og samhørighed, som kan være stærkt vanedannende.

Hele vejen igennem medvirker et professionelt band, som bakker sangerne op, er med til at løfte energien og få det hele til at lyde af en million!
Alle kan være med – uanset om du er trænet sanger eller kun synger i badet.
I Musikhuset Aarhus er Syng! Syng! Syng! konceptet en stor succes, der hver gang er udsolgt med 1.200 solgte billetter og en foyer fuld af glade sangere i alle aldre, som synger af deres lungers fulde kraft.

Fællesskabet er allerede igang - vær med her