Billetsalget er i fuld gang
Jelling Musikfestival starter om
88D
16T
21M
45S
Tilføj til kalender

Saint Clara

I Saint Clara har Danmark fået en popstjerne med en gudsbenådet stemme og internationalt format. På trods af sine blot 23 år har hun allerede udgivet 3 albums og domineret radiohitlisterne i lange stræk – senest med singlerne ’Oh My God’ og ’Progress’.

Saint Claras musikalske univers sprudler af dansabel energi, humor og selvironi, men på tekstsiden lurer ungdommens revner af sårbarhed, som sangerinden formår at kaste hidtil uset lys over. Følelserne får frit spil på numre som ’Crazy' og ’Boys Don’t Cry’ – en hyldest til Saint Claras fætter Hugo Helmig – mens de store streaminghits ’Girl Like You’ og ’Nobody’s Lover (feat. Lord Siva)’ sætter ethvert dansegulv i svingninger.

Senest er Saint Clara blevet portrætteret i ’Hvem Er…’-serien på P3, der stiller skarpt på en række af Danmarks største stjerner. En titel, der utvivlsom passer på Saint Clara.

Fællesskabet er allerede igang - vær med her