Partoutbilletter er udsolgt - du kan stadig nå en dagsbillet! 🪩
Rå, kompromisløs rock uden filter bragte Rock Hard Power Spray verden rundt for 20 år siden. Så blev der pludselig stille i 2014 og bandet gik i opløsning. Nu er de fire barndomsvenner fra Odense tilbage og lover endnu højere guitarriffs, fuld fart frem og en energi, der rammer hårdere end de fleste.
Bandet har kultstatus for deres vilde liveshows og deres evne til at efterlade ethvert publikum gennemsvedte og hæse. Efter en årrække væk fra rampelyset står det klart, at Rock Hard Power Spray slet ikke er færdige med at sprede uforglemmelig rockenergi med den samme fandenivoldske attitude, som gjorde dem til et af landets mest toneangivende rocknavne.
Jelling kan roligt begynde at forberede sig på et støjende, svedigt og ualmindeligt levende gensyn med Rock Hard Power Spray kompromisløse powerudladning af rockmusik.