Billetsalget til JMF26 starter snart

Sænk skuldrene, løft blikket og tag del i fællesskabsfesten 🪩

Jelling Musikfestival 2026
223D
23T
42M
41S
Tilføj til kalender

Rick Astley

Den britiske soul-popsanger Rick Astley, manden bag det milliard-streamede hit ’Never Gonna Give You Up’ er klar til at levere en hitspækket koncert, når han indtager store scene på Jelling Musikfestival.

Rick Astleys karriere har altid været alt andet end forudsigelig. Han bragede ind på musikscenen i 80’erne og blev hurtigt en af årtiets største stjerner med gigantiske hits som ”Whenever You Need Somebody”, ”Together Forever” og selvfølgelig klassikeren ”Never Gonna Give You Up”, der strøg til tops i både Europa og USA. Men i 1993 sagde farvel til rampelyset for, i en alder af 27, at fokusere på livet som familiefar.

I 00’erne fik Rick Astley en uventet renæssance, da det virale fænomen Rickrolling ramte internettet. Pludselig blev millioner af intetanende brugere ført ind til en YouTube-video med ’Never Gonna Give You Up’ – og sangen fik nyt liv hos en helt ny generation.

Siden da har Astley genopfundet sig selv som både hitmager og elsket liveartist. I 2023 debuterede han på Glastonbury Festival og satte samtidig publikumsrekord på plænen i Tivoli i København, hvor både anmeldere og publikum var enige: Rick Astley er i sit livs form.

I 2026 tager Rick Astley sin Reflection Arena Tour til de største scener i Europa – med en kulmination i Londons O2 Arena i april – inden turen går til Danmark og Jelling Musikfestival.
Her kan publikum se frem til et energifyldt show med store hits, velspillet pop og britisk charme i topklasse.

Fællesskabet er allerede igang - vær med her