Sænk skuldrene, løft blikket og tag del i fællesskabsfesten 🪩
Sunset Detour er et dansk pop-punk\/alt-rock band, der leverer energiske og iørefaldende sange med inspiration fra Green Day, blink-182 og Sum 41. Bandet er kendt for deres intense live-shows, hvor publikum inddrages i et fællesskab af energi, humor og rå ærlighed. Siden debut har Sunset Detour udgivet singler som Chuck og Shotgun Nellie, der tilsammen har rundet over 50.000 streams, og bandet har spillet koncerter på bl.a. Rust i København og Rock ved Ruinen. De har desuden fået airplay på internationale radiostationer og omtale på flere musikblogs. Med stærke hooks, fængende melodier og en lyd, der både rummer fest og eftertanke, stræber Sunset Detour efter at bringe pop-punk tilbage på de danske scener, med mål om at samle publikum i ren ungdommelig energi og autenticitet.