Billetsalget til JMF26 starter snart

Sænk skuldrene, løft blikket og tag del i fællesskabsfesten 🪩

Jelling Musikfestival 2026
231D
17T
01M
02S
Tilføj til kalender

St. Lazar

St. Lazar er er et ungt aarhusiansk band, der udforsker de forskellige afkroge af alternativ rock. Gennem deres musik udtrykker de seks medlemmer følelser af længsel, melankoli og at være faret vild i en verden, hvor virkelighed ofte er mere absurd end fiktion. Med indviklede rytmer og en stor nedstemt guitar drevet lydmur, omfavner bandet både den stille ømhed i en ambience, og de storslåede og kraftfulde øjeblikke, hvor det at stå stille er umuligt. Tekstuniverset er introspektivt, men med en udtryksfuld levering, der kigger på de mørke nuancer af en selv, og den verden vi beboer. Deres live-shows er defineret af en autencitet og uforudsigelighed, hvor publikum bliver fanget ind i en kollektiv energi. Deres shows er højlydte og ekspressive, men altid med henblik på, at lade folk blive opslugt af lyden. Bandet fandt sammen på MGK i Aarhus i 2024, og har sidenhen skabt et navn for sig selv i det aarhusianske musikmiljø. Med en debutkoncert på Türkis og en EP-udgivelse på vej, er St. Lazar klar til at tage den danske rockscene med storm.