Billetsalget til JMF26 starter snart

Sænk skuldrene, løft blikket og tag del i fællesskabsfesten 🪩

Jelling Musikfestival 2026
231D
17T
01M
42S
Tilføj til kalender

Laura Bugtrup

Laura skriver sange som er ømme, brutale og beskidte i kanterne, som tømmermændene efter en fest, hvor man sagde for meget og mente det hele. Lyden er rå men melodisk og trækker på folk, country og alternativ pop med referencer til navne som Phoebe Bridgers, Adrianne Lenker og Lorde. Laura begyndte at spille live i 2023, og har siden selvudgivet række singler som har fået opmærksomhed for deres direkte og sårbare tekster og karakteristiske lyd. Singlen “Så Tæt På” (2025) kom på Apple Music Daily og fik 10.000 streams på under to måneder. Efterfølgeren “Du behøver ikke at elske mig” blev anbefalet af P3’s Karrierekanonen. 2024 var et aktivt liveår for Laura, der både var på turné med Rock The Region og UMTO, spillede SPOT Festival og var support for Soleima og Kalaset på deres efterårsturné, en række optrædener der cementerede hende som en kunstner, der er værd at holde øje med. I øjeblikket er Laura i gang med skabelsen af hendes debut-EP med udgivelse i 2026, og er en del af forløbet SheCanPlay.