Sænk skuldrene, løft blikket og tag del i fællesskabsfesten 🪩
Projektet startede tilbage i 2018 hvor Frederik, efter et højskoleforløb, for alvor havde samlet guitar og sang op. Han tog fat i sin to år ældre storebror Alexander, der har spillet musik siden han var tre år gammel og som også tildligere har spillet i band. Brødrene begyndte at jamme covers fra deres yndlingsartister, som blev til mange finurlige versioneringer på akustisk guitar. De begyndte at tage ud og spille på de jyske barer og fik hurtigt masser af jobs til private fester, firmaarrangementer, små festivaller osv. Efter et par år begyndte de at komponere egen musik, som de tog med til Frederiks gamle gymnasiekammerat, Mathias i han hjemmestudie. Det er blevet til et hav af demoer og samtidig er Mathias blevet en fast del af bandet når HAUGE er ude og spille. Enten på trommer eller klaver. Musikken er primært inspireret af britisk pop-rock med simple melodier og iørefalende tekster, der er lavet til at blive spillet live.