Sænk skuldrene, løft blikket og tag del i fællesskabsfesten 🪩
Brun Frekvænz er en nystartet retrofeel hiphopduo med daglig base i hhv. Vejle og Kbh. Efter et tilfældigt møde gennem fælles venner i 2024 voksede både venskabet og ambitionerne hurtigt og gruppen arbejder pt. på at færdiggøre deres debutalbum "Sporarbejde" med planlagt udgivelse i første halvdel af 2026. Et laid back rejsealbum om at lave en plade på udebane, i en fremmed by, men også bare en god gammeldags hiphop-plade med en masse referencer til hiphoppens guldalder og deres fælles barndomshelte Biggie, Rakim, Nas, Masta Ace etc. Allerede før deres første fælles udspil havde Brun Frekvænz haft deres musik i rotation på DR LYD, gæstet flere etablerede navne i genren og siden de udgav deres 1. officielle single som gruppe i juni 2025 har de, ved siden af deres arbejde med debutpladen, rejst landet rundt og spillet en solid håndfuld genrerelevante jobs, fra Værket i Vejle og Rap Up i Odense til People Like Us Beerbar på Nørrebro. I skrivende stund er både Konfus i Esbjerg, Krudttønden Kbh Ø og et event på Rådhuspladsen desuden føjet til listen over jobs i 2025 og i oktober 2025 lander det tilbagelænede makkerpars 2. udspil "Ny by" på div. streamingtjenester.