Billetsalget begynder 1. december
Jelling Musikfestival 2025
214D
14T
07M
42S
Tilføj til kalender

Laura Bugtrup

Intet gemmes væk eller pakkes ind i Laura Bugtrups omfavnende og nærværende musikalske univers. Med en lyd af moderne indie folk, ørehængende omkvæd og hudløst ærlige tekster, observerer Laura verden og menneskerne omkring sig, samt sit eget liv og relationerne deri. Laura er opvokset i folkemusikkens favn og dette kommer også til udtryk i de sirligt instrumenterede sange med nærværende, personlige og sprogligt finurligt tekster, hvor Laura både observerer verden omkring sig, men også udforsker de støvede kroge af sit eget sind. Igennem det senere møde med det moderne indie og indiefolk begreb lader Laura sig inspirere af Phoebe Bridgers, Bon Iver og First Aid Kit samt danske artister som Guldimund. Akustisk guitar, stemningsfyldte trommer og luftige korvokaler danner bund for historier om dagligdagssituationer med ugengældt kærlighed, jalousi og tvivl pakket ind i en til tider melodramatisk og billedlig tekstlig indpakning. Med sig på indspilninger og på scenen har hun sit band der gennem melodiøse folk-inspirerede arrangementer vækker sangene og deres tekster til live. I løbet af blot det første år af Lauras karriere har hende og bandet spillet i Rock The Region, Frekvens og Quasar, samt spillet på SPOT Festival. I april 2024 udkom Lauras debutsingle og der venter snart flere efterfølgere.

Musik