Billetsalget begynder 1. december
Jelling Musikfestival 2025
214D
14T
07M
48S
Tilføj til kalender

Aske Skov

Min rejse som artist begyndte i de pulserende gader et sted på en vestsjællandsk savanne tilbage i 2013. Her, i et kælderrum sammen med min gode ven Rasmus, fandt jeg min stemme blandt gemt poesi og kæderøg. Inspireret af både klassiske soul-legender, danske gademusikanter og moderne rap-ikoner har jeg gennem årene formet en særlig stil, der både hylder fortidens historiefortællere og samtidig redefinerer grænserne mellem rap, soul og RnB. Jeg henter også inspiration fra støvet filosofi og klassiske digtsamlinger, og i dag er min musik et kalejdoskop af følelser og lyde, der forener hårdtslående rytmer med bløde, følelsesladede harmonier. Mit mål med musikken er både at appellere til de følsomme sjæle og til dem, hvis fødder altid søger dansegulvet. Siden 2013 har jeg rykket mig ud af skyggerne i min hjemby Slagelse og søgt lyset i Odense, hvor jeg har skrevet, udviklet og dygtiggjort mig som musiker. 2023 var et skelsættende år for mig, hvor jeg udgav singlen "UNG GUN", der fik omtale i musikmagasinet Bands of Tomorrow og blev spillet på Radio Diablo, hvor jeg også gav interview. Desuden udgav jeg singlen "Honestly Hotline", der blev omtalt i musikmagasinet BEAT. Samme år optrådte jeg for første gang til RAP UP Odense på Studenterhuset. Jeg er klar til næste skridt og håber, at Quasar kan hjælpe mig med at erobre de danske scener. Lad os skabe noget larm sammen.

Musik