Jelling Musikfestival 2025
363D
07T
50M
58S
Tilføj til kalender

QUASAR-finale

Showstart
torsdag 23. maj 16.15
Tilføj til kalender
Scene
Alfreds
 

Kl. 16.10–16.30: Nikolaj Storebjerg

Kl. 16.50–17.10: Absurd

Kl. 17.30–17.50: South Of Limbo

Kl. 18.10–18.30: Among Phantoms

NIKOLAJ STOREBJERG

Nikolaj Storebjerg er en ung fyr, der på nuværende tidspunkt udforsker 20'ernes store følelser og forvoksede tanker. Han er sanger og sangskriver og synger om det, de fleste kender til; kærlighedens mange facetter, livets uforudsigelige drejninger, samt politiske aspekter af krig, klima og kaos.

Han er inspireret af kunstnere som Jeff Buckley, Nick Drake, Tim Christensen, m.fl., men som man vil kunne høre, er han helt sin egen når han stiller sig op i scenelyset med hjertet ude på tøjet. 

ABSURD

ABSURD er et band bestående af fem unge drenge fra Svendborg.

I april 2022 udgiver bandet deres første single, og følger senere op med single nr. 2 i september.

Men det tager for alvor fart for det lille sydfynske band i marts 2023 hvor ABSURD opvarmer for PATINA af to omgange. I samme måned udgiver bandet deres debut-EP, med 5 sange der handler om ungdommen og alt hvad der følger med.

I 2024 står den på ny musik, med bl.a. udgivelsen af 'Penthouse (For To)', store koncerter på Midtfyns Festival og en dobbeltkoncert med DUSIN på POSTEN – foruden selvfølgelig Jelling Musikfestival. ABSURD er klar - er du? 

SOUTH OF LIMBO

South of Limbo er et engelsksproget synthpop band fra Middelfart.

Bandnavnet beskriver en følelse – følelsen drengene får, når de skriver og spiller musik sammen, og som de bestræber sig på at videregive til publikum: Et afbræk i lytterens hverdag, samt at udfordre den blå melankoli med varme og ligefremhed.

Bag South of Limbo står Robin, Thomas, Jeppe og Marc. Fire venner, som i deres øvelokale på Middelfarts ungdomshus, sammen fandt en stemme og en drivkraft gennem det kreative. Også i Middelfart, i studiet Vibe Factory, er et tæt samarbejde opblomstret. Her arbejder bandet i disse måneder på den musik, der skal definere South of Limbo i fremtiden sammen med den anerkendte producer Jakob Winther.

South of Limbo sætter en stor ære i gennemtænkte og energiske liveshows. De kunne blandt andet opleves på SPOT Festival 2023 og 2024, som support på Barselonas efterårstour og support på Kalasets udsolgte Store Vega show i april.  

Among Phantoms

Metal skal føles helt ud i fingerspidserne. Så er man til energiske og hårdtslående liveshows, er det ikke til at komme uden om aarhusianske Among Phantoms!

Med et groovy og alsidigt take på melodisk hardcore, er de klar til at blæse publikum bagover og give dem en eksplosiv koncertoplevelse de sent vil glemme.

Bandets medlemmer har alle erfaring fra tidligere bands og har siden 2018 eksisteret med nogle udskiftninger undervejs.

Among Phantoms rammer, med deres nye line-up, de danske festivaler i forbindelse med udgivelsen af deres single ‘Scavengers’, der vil være tilgængelig i april 2024.

 

Fællesskabet er allerede igang - vær med her