Billetsalget begynder 1. december
Jelling Musikfestival 2025
188D
00T
21M
21S
Tilføj til kalender

Maaneland

Showstart
fredag 24. maj 15.30
Tilføj til kalender
Scene
Pepsi Max Campscenen
 

Duoen, skabt af Andreas Rødbro og Alexander Bie, debuterede i 2021 og har siden da været i tæt samarbejde med Søren Zahle (Peter Sommer, Jacob Dinesen), der har co-produceret gruppens debut-EP Metervarer.

I maj måned 2023 fulgte Maaneland op med deres debutalbum Metervarer Til En Drømmer – en plade, der både sonisk og tekstligt afspejler bandets rejse indtil videre. Med et naturligt paradoks mellem at skabe tempofyldt, storslået pop/rock og synge om det melankolske sted i livets mellemregninger, udtrykker sangene en udforskning af identitet. De kommenterer på en samtid, hvor alt glorificeres på SoMe-platforme – højdepunkter og livets milepæle kommer i forgrunden, og man skal være unik og skille sig ud. Maaneland vil være den umiddelbare og genkendelige lyd af mellemtiden – om dagen i morgen og ikke bare den næste store begivenhed.

Maaneland-projektet opstod på en rustur, da Alexander og Andreas startede på musikuddannelsen i Aalborg. Et møde, der blev til et spirende venskab og senere et stærkt musikalsk samarbejde med store visioner og drømme. Siden har de allieret sig med flere erfarne musikere og produceret og indspillet en masse ny musik de seneste par år samt optrådt i hele Danmark – heriblandt på SPOT Festival (2021), Musikhuset i Aarhus, SKOVROCK og Musikkens Hus i Aalborg.

Navnet Maaneland er et udtryk for at lede efter noget – ligesom månen, der er et sted, som alle kender, men som meget få har været. Lige nu er Maaneland to dybt forankrede nordjyder, der spiller melankolsk pop/rock og tør at drømme stort i livets mellemregninger, når alt ikke går op og fremad hele tiden.

 

Præsenteres i samarbejde med Trio