Dolly Partons udødelige klassikere som ’Jolene’, ’Apple Jack’, ’Coat Of Many Colors’ og ’Islands In The Stream’, ’9 to 5’ og mange flere vækkes til live, når Dot hylder countrystjernen med sit fire mand store orkester.
Når bandet går på scenen, sker det med stor respekt for Dolly Partons arv og den enorme indvirkning hun har haft og fortsat har på musikverdenen. Der er garanti for fællessang, når det imponerende bagkatalog tages under kærlig behandling af Dot.
Dot Synger Dolly Parton er et nyt hyldestorkester, men består af erfarne kræfter. Udover Dot består bandet af Morten Husted, Ole Jednoral og Kim Antonsen.