Priserne stiger 1. marts – få partoutbilletter tilbage 🪩
NABIHA er én blandt få danske artister, der har fået hul igennem til udlandet. Nu lander hendes verdenshits i Jelling.
Siden sit gennembrud i 2010 med det anmelderroste debutalbum ’Cracks’ har NABIHA cementeret sin position som en af Skandinaviens mest markante popstemmer. Den internationale udgivelse ’More Cracks’ sendte hende ud på verdensscenen med hits som ’Never Played the Bass’, en af de mest spillede sange på dansk radio det år.
Med opfølgeren ’Mind the Gap’ fulgte både guld- og platinplader, og NABIHA tog for alvor skridtet ud på den internationale musikscene. Hun har haft hele fem #1-singler på UK Urban Chart og toppede den amerikanske Billboard Dance Chart med klubhittet ’Animals’.
I dag tæller hendes karriere mere end ti hitsingler, multi-platin-salg og over 30 chartplaceringer verden over. Hendes musik har lydt i mere end 50 film, reklamer og tv-serier i både ind- og udland, og hun har optrådt på ikoniske scener som SXSW (South by Southwest) og Indigo at The O2. I år kommer turen til Jelling Musikfestival.