Priserne stiger 1. marts – få partoutbilletter tilbage 🪩
Mekdes udgav i januar sit hidtil mest personlige album, The Boy I Am, der markerer et nyt kapitel i Mekdes’ musikalske og personlige rejse. Albummet kredser om identitet, selvrefleksion og at finde sin plads i verden.
Med stærke vokaler og ægte følelser cementerer han sin position som en af dansk musiks mest spændende stemmer. I år kan du igen opleve Mekdes live på Jelling Musikfestival, hvor han bringer både nye og gamle hits med. Albummet indvarsler en intens og nærværende musikoplevelse, der bygger ovenpå tidligere ørehængere som ’Føles Godt’ m. URO og Toppen Af Poppen-samarbejder m. bl.a. Jonah Blacksmith.
En af de ting Mekdes ser frem til er at møde publikum igen. “Jeg glæder mig til at sprede god energi og få den tilbage. Mit publikum er så kærligt, og det er noget helt særligt at opleve deres energi i virkeligheden.”