Billetsalget til JMF26 er i gang!

Priserne stiger 1. marts – få partoutbilletter tilbage 🪩

Jelling Musikfestival 2026
85D
14T
44M
20S
Tilføj til kalender

MD-DUO

Showstart
lørdag 23. maj
Tilføj til kalender
Scene
Søpavillonen
 

MD-DUO er dansktop med gashåndtag. Duoen består af de to spilleglade thyboer, Martin og Dennis, der foreløbigt har spillet over 700 koncerter landet over – fra halballer og havnefester til store festivaler. Nu er turen kommet til at lægge Jelling Musikfestival ned.

De har skabt deres helt egen niche: moderne dansktop med ungdommeligt drive, masser af humor og syng-med-stemning. Med et væld af catchphrases har MD-DUO bygget et genkendeligt univers og samlet over 50.000 følgere på sociale medier.

Debutalbummet ’Tak for i aften’ udkom i 2018 med hits som ’Malta’ og ’Gi’ mig fri nu til middag’. I 2020 fulgte albummet ’Skål, venner’, og siden har duoen udgivet en perlerække af singler – bl.a. ’Thy’, ’Limfjordsporter’, ’Lækker Røv’ og en hyldestsang til Jonas Vingegaard. Samlet har deres musik streamet over 10 millioner gange.

Senest har de udvidet repertoiret med radioprogrammet ’Godaw Venner – fra Thy til København’ på DR P3, hvor de med glimt i øjet guider lytterne fra hjemstavnen til det, de kalder “østeuropa” – hovedstaden.

MD-DUO er dansktop med gashåndtag – et show med fest, fællesskab og fuld fart frem. “Det spiller bar’.”

Fællesskabet er allerede igang - vær med her