Billetsalget til JMF26 er i gang!

Sænk skuldrene, løft blikket og tag del i fællesskabsfesten 🪩

Jelling Musikfestival 2026
134D
07T
13M
22S
Tilføj til kalender

MADSEN

Godt nyt til Jylland: Johnny Madsens musikalske univers – og vokal – lever videre i sønnen Rasmus, der ærer den vestjyske rockpoet i konstellationen MADSEN. Med sig har han bl.a. guitarist Knud Møller, der var Johnny Madsens følgesvend i tre årtier. MADSEN bærer respektfuldt fortællingerne ude fra vest videre, så Jelling igen kan synge med på ’Udenfor Sæsonen’, ’Johnny The Blues’ og alle mesterens øvrige genistreger.

Efter flere års fravær vender Johnny Madsens sange tilbage, hvor de hører hjemme, nemlig på landets største scener foran et feststemt og dedikeret publikum. Og så endda I hænderne på den retmæssige arving flankeret af nogle af de allertungeste kapaciteter på den danske rockscene.

Rasmus Madsen, der selv er blandt landets ypperligste guitarister, har samlet et stærkt hold af musikere, der gennem tiden alle har stået på scenen med både Johnny og Rasmus. På sin fars vilje, publikums nåde og bandets udelte begejstring til Johnny Madsens musikalske og lyriske univers leverer MADSEN autentisk rock n' roll fra Thyborøn.

Fællesskabet er allerede igang - vær med her