Jelling Musikfestival 2025
363D
06T
38M
01S
Tilføj til kalender

Luftens Helte feat. Stig Rossen

Showstart
fredag 24. maj 16.35
Tilføj til kalender
Scene
Teltscenen
 

Oplev musikken og sangstemmen fra de største tegnefilm, når Luftens Helte med Stig Rossen som gæstestjerne leverer et nostalgibrag af en fest 

Elsker du også sangene fra animationsfilmene Tarzan, Mulan og Bjørnebrødre? Har du også skrålet med på ’Vær En Mand’ og måske fældet en tåre til ’Du’ Mit Hjerteslag’? 

Så er du nødt til at opleve orkestret Luftens Helte med besøg af den originale stemme bag sangene, Stig Rossen. Stig Rossen er gæstestjerne til en festlig Luftens Helte-koncert, hvor de sammen leverer et helt unikt show, der vil tage dig gennem de største hits fra de største tegnefilm gennem tiden. 

Med sine 19 dygtige musikere – og heraf tre stærke forsangere – vil Luftens Helte tage dig på en tegnefilms-tour de force gennem klassikere fra film som Aladdin, Aristocats, Løvernes Konge og Frost, hvor prikken over i’et sættes, når Stig Rossen fremfører de sange, han har lagt stemme til – sange, der er blandt de mest højtelskede fra tegnefilmene.

Luftens Helte består af en energisk rytmegruppe, en sprudlende blæser- og strygersektion samt tre forsangere, der på kamæleonagtig vis udfylder de mange forskellige sangroller, som repertoiret byder på, og tager publikum ind i filmenes magiske univers. Tilsammen skaber orkestret Luftens Helte den autentiske lyd, man kender fra de velkendte og populære tegnefilm. 

Fællesskabet er allerede igang - vær med her