Billetsalget til JMF26 starter snart

Sænk skuldrene, løft blikket og tag del i fællesskabsfesten 🪩

Jelling Musikfestival 2026
352D
19T
50M
02S
Tilføj til kalender

Love Shop

Showstart
lørdag 31. maj 16.30
Tilføj til kalender
Scene
Alfreds
 

En nat bliver det sommer. Det gør det i mere end en forstand, når Love Shop 31. maj vender tilbage til Jelling Musikfestival. 

Love Shop, med Jens Unmack som frontfigur, har siden 1986 leveret udødelige sange, der balancerer mellem melankoli og eufori. Hits som ’En Nat Bliver Det Sommer’, ’Copenhagen Dreaming’ og ’Love Goes On Forever’ er blevet en del af dansk musiks folkesjæl. 

Love Shop er et rockorkester, der eksisterer på trods. På trods af nye tider og tendenser, på trods af årtiers trange kår for rockpoesi og på trods tabet af de centrale medlemmer Hilmer Hassig og Henrik Hall. Det seneste album Blues Europa fra 2023 beviser Love Shops vedvarende topform med dyb melankoli, skarpe melodier og gribende sangskrivning. 

Trods en vedvarende, central tilstedeværelse på Danmarks musikscener, har Love Shop aldrig været større eller mere relevante. 

Fællesskabet er allerede igang - vær med her