Partoutbillet – udsolgt


Snup en dagsbillet:
Kom med på holdet her 🎟️

Jelling Musikfestival starter om
6D
01T
55M
00S
Tilføj til kalender

Kind Mod Kind

Showstart
torsdag 23. maj 21.35
Tilføj til kalender
Scene
Tribunen
 

Kind mod Kind er en ny dansk gruppe bestående af fem fyre i starten af 20’erne, der efter at have lavet musik sammen i en håndfuld år, nu har fået hul på et musikalsk univers der er helt deres eget. Et univers fyldt med kontraster, hvor forsangeren Julius’ inderlige falset danser henover mørke elektroniske produktioner, som på samme tid er dansevenlige og eftertænksomme. Fælles for alle sangene, er en storladen, næsten cinematisk stemning, som giver lytteren en følelse af at tænke tilbage på minder, som de ikke har haft endnu. Singlerne ’Du Gør Mig Blind’ og ’Love Isn’t Easy’ har for alvor bidt sig fast i danskerne.

Kvintetten har netop udgivet debutalbummet ’</3’, hvor samarbejder med Medina, Safri Duo og Kundo vidner om en spændvidde udover det sædvanlige og et samlet musikalsk udtryk, der fremstår helt unikt.

Kind mod Kind er resultatet af gruppens stærke, mangeårige fællesskab som både venner og musikere. Det er sammenspillet fællesskab, musikalsk diversitet og umiddelbar poplyrik pakket ind i pumpende melankoli, der også gør Kind mod Kinds live-optrædener til en unik, underholdende og uforglemmelig oplevelse, der særligt egner sig til festen der venter, så snart solen er gået ned.

Fællesskabet er allerede igang - vær med her