Fejr fællesskabet 🪩 Fang din billet, før det er for sent 💃
Siden gennembruddet for snart 20 år siden har landets bedste bud på en national-dj, KATO, år efter år bevist sine evner som partystarter med sit mesterlige håndværk bag pulten. Sådan har han med rette vundet en plads på landets største scener.
Når KATO i 2025 vender tilbage til Jelling Musikfestival, lukker han torsdag d. 29. maj Store Scene med en fest af kaliber.
Styrken i KATOs musik har altid været at kombinere genrer, men med et solidt popøre og en nysgerrighed på nye trends i musikken. Fra starten har KATO skruet hits ud af knapperne, og står i dag med en kuffert smækfuld af hits som ’Hey Shorty’, ’Turn The Lights Off’ ’Sjus’ og ’Solbriller’, der desuden omfatter en imponerende liste af samarbejder fra TopGunn og Johnson til Hailee Steinfeld og Snoop Dogg.
Sidst KATO gæstede Jelling var i 2023, hvor Teltscenen næsten lettede. Glæd dig til, at han i 2025 rykker taget af Store Scene.