Priserne stiger 1. marts – få partoutbilletter tilbage 🪩
Glæd dig til et brag af en dartturnering, når Jelling Musikfestival i år præsenterer den helt nye Jelling Open i Værtshusdart – et arrangement, hvor grinene er høje, konkurrencen er intens og spændingen stiger frem til finalens sidste pil. Sammen med kræfter fra værtshusdartmiljøet i Jylland inviterer Jelling Musikfestival til vaskeægte bodegastemning, hvor dygtige divisionsspillere og jyske værtshushold dyster om æren, håneretten og svedige præmier.
Fredag d. 22. maj får festivalgæster selv chancen for at samle et hold og kæmpe sig frem til en plads i den store finale. Lørdag d. 23. maj kulminerer det hele, når de bedste hold rammer bullseye på Alfreds Scene – og publikum er inviteret helt tæt på. Kom og hep, grin og vær med: Jelling Open i Værtshusdart lover masser af sjov, overraskelser og fællesskab, du sent vil glemme.
Mere info om tilmelding og turneringsplan følger.