Billetsalget til JMF26 er i gang!

Priserne stiger 1. marts – få partoutbilletter tilbage 🪩

Jelling Musikfestival 2026
85D
14T
43M
04S
Tilføj til kalender

Humleridderne

Showstart
søndag 24. maj
Tilføj til kalender
Scene
Alfreds
 

Humleridderne beviste midt i 90’erne at rendyrket hiphop passer perfekt sammen med satire og samfundskritik.  

Gruppen blev dannet i 1987 i Tårnby på Amager af Dan Holmfjord, Jimmi Sommer og Daniel Herfort-Bruun og fik deres gennembrud med bølgen af dansksproget rapmusik, hvor MC Einar, Rockers By Choice og Østkyst Hustlers banede vejen. Chief 1 fra RBC producerede dele af deres debutalbum. 

Humleridderne blev hurtigt en af landets mest succesrige rapgrupper og modtog prisen ’Årets nye danske navn’ ved Danish Music Awards 1997 for deres album ’Jeg Gi’r En Omgang Hvis Du Gi’r To!!’, med hittet ’Malerhjerne’. Albummet solgte næsten 100.000 eksemplarer. Samme år udkom ’En Genial Gaveidé’ med bl.a. den samfundskritiske ’Brobygningshysteri’ og modtrækket til tidens smølfeudgivelser på ’Operation Blå Storm’. 

I 00’erne vendte Humleridderne tilbage til det civile liv som malere og revisorer. Gruppen har siden optrådt sporadisk, men nu er de tilbage på festivalscenerne – heriblandt på Jelling Musikfestival, hvor festen fortsætter og publikum kan glæde sig til klassiske rap-hits og masser af energi. 

Fællesskabet er allerede igang - vær med her