Priserne stiger 1. marts – få partoutbilletter tilbage 🪩
I 2026 fejrer Poul Halberg et enestående jubilæum – 50 år som udøvende musiker. Gennem et halvt århundrede har han sat sit umiskendelige præg på dansk musik, både som guitarist, komponist og producer, i eksempelvis NEWS, hvor han producerede 5 albums.
Jubilæet fejrer han på Jelling Musikfestival med et stop på turnéen ’HALBERG – HALVTREDS’, en hyldest til de mange sange, der har været soundtracket til flere generationer af danske musikelskere.
Poul Halberg har været en stilskabende kraft i bands som Halberg/Larsen, og Ray Dee Ohh. Han har skrevet og spillet sig ind i den danske musikhistorie med tidløse hits som ’Magi i luften’, ’Jeg vil la’ lyset brænde’, ’Efterår’, ’Elskes af dig’, ’Mandagsstævnemøde’, ’Brændende læber’ og ’Fri for at drømme om dig’.
Med sig på scenen har Halberg sit faste og stærkt sammenspillede band bestående af:
Jette Schandorf (bas, kor), Heidi Degn (vokal), Gorm Bülow (keyboards) og Jesper Thomsen (trommer). I år kan publikum opleve Halberg og bandet på Jelling Musikfestival, hvor de leverer et repertoire af tidløse hits og fejrer dansk musikhistorie.