Billetsalget er i fuld gang

Fejr fællesskabet 🪩 Fang din billet, før det er for sent 💃

Jelling Musikfestival 2025
18D
10T
13M
10S
Tilføj til kalender

Freja Kirk

Showstart
lørdag 31. maj 15.00
Tilføj til kalender
Scene
Tribunen
 

Freja Kirk er en kunstner, der omfavner og udforsker den grundlæggende menneskelige længsel og kamp for at finde sin identitet – i krop, køn, blandt venner, i sorgen og begæret. Noget hun formår at kanalisere og nuancere gennem sine ærlige og soulede popsange, der for alvor får luft under vingerne på dansk.

Freja Kirks første dansksprogede single ’Hvad Skal Man Kalde Én Som Mig’, fik stor opmærksomhed i mediebilledet, og kickstartede på imponerende vis popstjernens nye kunstneriske retning på modersmålet. Efterfølgeren ’Man Kunne Græde Oceaner’ og fortolkningen af Anne Linnets ’Hils Din Mor’, sammen med det svenske rap og LGBTQ-ikon Silvana Imam og Linnet selv, vidner om, at vi kun har set begyndelsen på en på alle måder unik dansk stemme.

Musikken som Frejas ventil har altid ligget i kortene. Hun voksede op med en musikalsk far og begyndte tidligt at spille trommer og synge. I pladebutikkerne fandt hun sin lyd i Erykah Badu, Missy Elliot og Aaliyah – en evig inspiration, der har formet hendes soulfulde, r&b-inspirerede udtryk siden gennembruddet i 2014 og ind i hendes nye danske univers.

Fællesskabet er allerede igang - vær med her