Fejr fællesskabet 🪩 Fang din billet, før det er for sent 💃
Familien har siden 2020 spillet landet tyndt med Benjamin Hav, bl.a. på Jelling Musikfestival i 2022 og 2023. Nu fortsætter familiefesten som selvstændigt band i et aldeles unikt koncertformat, hvor der altid står en dør på klem til overraskelser og et drys magi.
På få år har Familien opbygget et renomme som et af landets mest velspillende og underholdende orkestre på den danske livescene. Familien har i samarbejde med Benjamin Hav udviklet et legende, sprudlende, kreativt og sansebombarderende live-show med håndholdt, velspillet og tungt swingende musik, tilsat vidunderlige dansetrin, skarpe blæsere og en stor portion befriende humor. Et band der giver dig lyst til at bevæge dig og trække det helt store smil frem.
Sideløbende har septetten udviklet flere instrumentale numre og et musikalsk univers hvor musikken lever på musikkens egne præmisser. På egne ben har de leveret koncerter på intime spillesteder med deres sammenspil i centrum og over sommeren i voksende formater til f.eks. Aarhus Festuge.
Familien kører ikke på backtracks eller tricks - men på råt, groovebaseret livemusik. Det umiddelbare der opstår i mødet mellem musikere rendyrkes for fulde gardiner. Du ved ikke hvad der rammer dig, men du ved det er godt!
Velkommen i Familien!