Billetsalget til JMF26 starter snart

Sænk skuldrene, løft blikket og tag del i fællesskabsfesten 🪩

Jelling Musikfestival 2026
352D
16T
49M
40S
Tilføj til kalender

Eve

Showstart
fredag 30. maj 21.50
Tilføj til kalender
Scene
Store Scene
 

Philadelphia-rapperen Eve Jihan Jeffers-Cooper – eller bare Eve – brød igennem omkring årtusindeskiftet som en del af en ny bølge af markante, kvindelige hiphop-artister. En opvækst med kormusik har formet hendes lyd i en soulet retning. Hendes debutalbum ‘Let There Be Eve... Ruff Ryders' First Lady’ strøg ind på toppen af den amerikanske Billboard 200-hitliste, som det første debutalbum af en kvindelig rapartist nogensinde.

Det internationale gennembrud kom med opfølgeren ’Scorpion’ fra 2001, der kastede de verdensomspændende hits ’Who’s That Girl’ og ’Let Me Blow Ya Mind’ (feat. Gwen Stefani) af sig.

Den vindende kombination fortsatte med Gwen Stefani på 2005-hittet ’Rich Girl’, mens Eves komplette liste af samarbejder er decideret ærefrygtindgydende: bl.a Alicia Keys, Janet Jackson, The Roots, Missy Elliott og Snoop Dogg.

Ved siden af rapkarrieren har Eve etableret en solid skuespilkarriere med roller i bl.a. hendes egen sitcom og en tilbagevendende rolle i musical-serien ’Glee’.

Med hver deres imponerende bagkatalog og liste af features garanterer Nelly og Eve en uafbrudt perlerække af kæmpehits fra 00’erne og frem, når de fredag d. 30. maj skruer op for varmen på Jelling Musikfestival.

Fællesskabet er allerede igang - vær med her