Sænk skuldrene, løft blikket og tag del i fællesskabsfesten 🪩
Er du klar til at slippe hofterne løs og lade dig rive med af de cubanske rytmer? Så kom og vær med, når vi tænder op for salsa midt på festivalpladsen!
Mærk varmen fra Havana, når vi inviterer til gratis salsaundervisning fyldt med rytme, glæde og fællesskab. Vi lover solskin i danseskoene, brede smil og masser af sjove dansetrin. Alle kan være med – ung, gammel, nybegynder eller øvet – for her handler det om bevægelse, grin og ægte cubansk stemning. Lad musikken føre dig, og dans dig glad på Jelling Musikfestival!