Fejr fællesskabet 🪩 Fang din billet, før det er for sent 💃
Black Oak County løfter arven fra danske bands som D-A-D, Dizzy Mizz Lizzy, og Volbeat som et af de få orkestre, der kan føre den danske rock udenfor landets grænser.
De prisvindende esbjergensiske hard rockere har for længst passeret mere end 10 millioner afspilninger alene på Spotify, og med hundredtusindvis af lyttere verden over har Black Oak County i den grad taget den danske og internationale musikbranche med storm.
Med musikalske inspirationskilder der dækker alt fra gamle rock klassikere fra Black Sabbath, Mountain og Lynyrd Skynyrd, til moderne tungmetal som Alter Bridge, Black Label Society og Nickelback, m.fl., har bandet formået at forme en eksplosiv lyd, fyldt med tunge riffs og ørehængende omkvæd.
Black Oak Countys hårde arbejde på deres album III blev belønnet ved awardshowet Den Hårde Tone 2024, præsenteret af Prime Collective, Royal Unibrew og Tak Rock, hvor bandet løb med prisen for Årets Single for nummeret ’Save Your Breath’, hvor de ligeledes var nomineret i samme kategori året forinden, for sangen ’Back For Blood’.
Foruden et hav af koncerter landet rundt, bl.a. som support for den amerikanske supergruppe The Dead Daisies og nationalorkestret D-A-D, samt internationale festivaloptrædener i Skandinavien, Tyskland, og med shows i England og Schweiz i 2025, har Black Oak County cementeret sig som et band, der får hornene i vejret verden over.