Partoutbillet – udsolgt


Snup en dagsbillet – prisen stiger 1. maj
Kom med på holdet her 🎟️

Jelling Musikfestival starter om
36D
14T
46M
40S
Tilføj til kalender

Artigeardit x Lamin

Showstart
lørdag 25. maj
Tilføj til kalender
Scene
Store Scene
 

Artigeardit x Lamin

Artigeardit har skabt et unikt musikalsk og visuelt univers, som har givet ham en bred og loyal fanskare. Gennem sine tekster fortæller han historier fra sit eget liv på godt og ondt. Han har fra starten været en ener på den danske musikscene og et af de største rap-talenter vi har set i årevis. Hans ikoniske lyd, der både er forførende og let genkendelig, har løftet ham til toppen af de danske hitlister og ind i anmeldernes hjerter. Han udgav i foråret 2023 det karrieredefinerende album ’Længe Leve’, som blandt andet fik seks ud af seks stjerner i Soundvenue. Derudover vandt Artigeardit både Årets Live-Navn og Årets Danske Album til Danish Music Awards 2023.

Lamin er en af musikscenens nye og hurtigst voksende navne. Med sine anmelderroste koncerter og velskrevne rap-tekster vandt han Årets Nye Navn ved DMA 2022, samt P3 Talentet ved P3 Guld 2022. Samme år udgav Lamin sit andet studiealbum ’Kronisk Skeptisk’, som hurtigt ramte nr. 1 på albumlisten. Med sine skarpe punchlines og benhårde levering har Lamin ikke sat en fod forkert, siden han blæste ind på rap-scenen. Landet over får han fans til at ”Ride The Wave”, som han selv udtrykker det – og det går kun fremad herfra.

Artigeardit x Lamin indtager Store Scene på Jelling Musikfestival lørdag d. 25. maj.

Fællesskabet er allerede igang - vær med her