Jelling Musikfestival 2025
304D
23T
57M
39S
Tilføj til kalender

TAK! Rekordmange købte billet 1. december

Nedtællingen til Jelling Musikfestival 2024 kunne ikke begynde bedre. Rekordmange ville være med fra første fløjt.

04. december 2023

Fredag d. 1. december gik billetsalgsstarten til Jelling Musikfestival – og det blev markeret i Byens Hus i Jelling med både et hyggeligt øl-valg, en fuldstændig fantastisk energiudladning af en koncert fra Suspekt og toppet med et rekordstort billetsalg. 

"Det har været den skønneste dag i Jelling med masser af mennesker i huset hele dagen, kæmpe oplevelser og spirende julestemning. Vi kan ikke tænke os til en bedre måde at starte nedtællingen, end at hygge, danse, skåle og grine med så mange festivalvenner,"

siger festivalens direktør Line Mosfelt. 

Rigtig mange var fra starten sultne på at komme til festival i Jelling i 2024. Mange flere stod i kø, da salget åbnede til midnat, og hvor flowet tidligere år har været jævnt fordelt over dagen, var cirka halvdelen af alle dagens billetter solgt i løbet af natten og morgenen.

Godt 12.750 købte billet - det er ca. 16 % højere end sidste år og det største antal solgte 1. december nogensinde. 

"Vi er noget så glade og stolte over, at så mange festivalgæster vil sikre sig billet allerførste dag. Det signalerer meget tydeligt, at den oplevelse, som festivalens frivillige, samarbejdspartnere og artister, sammen skaber, har ramt plet. Og det giver den bedst tænkelige grobund for at skabe endnu en fænomenal fællesskabsfest i 2024," 

siger Line Mosfelt. 

Billetsalget fortsætter derudad. Prik din ven, nabo eller kollega, hvis de skal huske at få fingre i én af de tilbageværende billetter.

I resten af december er det også muligt at købe partoutbilletten med ratebetaling, så du kan nappe betalingen over i fire bidder.

Fællesskabet er allerede igang - vær med her