Billetsalget er i fuld gang

Fejr fællesskabet 🪩 Fang din billet, før det er for sent 💃

Jelling Musikfestival 2025
10D
09T
10M
52S
Tilføj til kalender

Se Champions League-finale på storskærm med holdånden som anfører

Pepsi og Jelling Musikfestival hylder holdånden med UEFA Champions League-finalen LIVE på storskærm.

16. maj 2025

En fodboldoplevelse af allerhøjeste karat venter, når Pepsi Danmark og Jelling Musikfestival viser herrernes UEFA Champions League-finalen LIVE på storskærm lørdag d. 31/5.

Teltscenen danner ramme om en storslået finalefest, når Europas to bedste klubhold tørner sammen i Allianz Arena i München som kulminationen på UEFA Champions League 2025.

Finalevisningen hylder holdånden i det smukke spil på tværs af farven på holdtrøjen og binder en sløjfe på festivalens udspring fra den lokale fodboldklub.

Dagen bliver spækket med fodboldaktiviteter og konkurrencer – og før kampen og i pausen sparker et par overraskelser og stærke fodboldindslag gang i festen.

”Som en musikfestival med dybe rødder i den lokale fodboldklub ved vi, at meget få ting samler mennesker på samme måde som musik og fodbold. Derfor er vi rigtig glade for, at vi har fået chancen for at vise årets Champions League-finale med vores venner hos Pepsi Danmark, som én ud af to store storskærmsarrangementer i Danmark. Det kommer uden tvivl til at stå som ét af årets mest mindeværdige øjeblikke, når fans samles for at fejre klubfodboldens største aften,”

siger festivalens programchef Gaute Parbo Niemann.

Træk trøjen over hovedet og saml holdet til en spektakulær finalefest.

Det ENDELIGE PROGRAM ER PÅ PLADS

Programtilføjelsen er sidste navn på plakaten til hovedprogrammet på JMF25 – og supplerer en plakat, der i forvejen rummer store musikalske indslag fra bl.a. Kygo, Nelly, Eve, The Minds of 99, Lukas Graham, Christopher og mange, mange andre.

Program
Fællesskabet er allerede igang - vær med her