Billetsalget til JMF26 er i gang!

Sænk skuldrene, løft blikket og tag del i fællesskabsfesten 🪩

Jelling Musikfestival 2026
168D
02T
53M
44S
Tilføj til kalender

Popsupernovaen Annika smelter Jelling

Eksplosionsagtigt fart kendetegner Annikas gennembrud. Nu stryger hun ind på Store Scene, når hun spiller fredag d. 22. maj på Jelling Musikfestival 2026.

01. december 2025

I sine forældres stue i nordsjællandske Vejby sad en 17-årig Annika og delte sine egne sange på klaver – små, ærlige fortællinger om hjertesorg, vrede og alt det, man føler, men sjældent får sagt højt. Kort efter var hele Danmark klar til at lytte.

På rekordtid har Annika Wedderkopp forvandlet sig fra et ungt TikTok-fænomen til en af Nordens mest markante nye stemmer og livefænomener, som hun allerede har bevist gennem overvældende koncerter på f.eks. Smukfest og Roskilde Festival, hvor hun sidste år åbnede den ikoniske Orange Scene.

”Annika oplever én af den nyere tids største gennembrud, båret 100 % af hendes talent og en helt vild stemme. Selvom hendes debutsingle er mindre end 2 år gammel, er det helt naturligt, at hun i 2026 skal spille på Jelling Musikfestivals Store Scene,”

siger festivalens musikchef, Gaute Parbo Niemann.

Debutsinglen ’Knuser Hjerter’ blev en øjeblikkelig succes og banede vejen for EP’en ’Nye Tider’, der rundede millioner af streams og gjorde Annika til en af årets mest omtalte nye artister. Samme år fulgte den Rihanna-inspirerede ’Så længe jeg er sexy’, som ikke bare toppede de danske hitlister, men også skrev dansk musikhistorie som #1 på norsk Spotify.

Siden da er det kun gået én vej. Annika vandt P3 Talentprisen i 2024, og i 2025 udkom debutalbummet ’AW’, som allerede har rundet over 100 millioner streams og 3x platin. Nu er hun klar til at tage sin musik med ud på de danske festivaler i 2026, hvor publikum kan forvente et show, der kombinerer styrke, sårbarhed og stjernestøv.

Med sin karakteristiske vokal, ærlige tekster og nærvær på scenen har Annika skabt et univers, hvor man både danser, græder og mærker sig selv.

Annika er ikke bare et navn på næste års Jelling-plakat – hun er lyden af en ny generation i dansk pop.

SKAL JULEGAVEN I HUS?

Giv en gave, der kan bruges for evigt: Læg festivalminder under træet. Billetter til Jelling Musikfestival 2026 er i salg nu.

Torsdag · 21/5: Rasmus Seebach
Fredag · 22/5: Annika · APHACA · Dizzy Mizz Lizzy
Lørdag · 23/5: Benjamin Hav & Familien · Medina
Søndag · 24/5: Rick Astley · GNAGS · Tobias Rahim

...og mange, mange flere.

SMUTVEJ TIL SOMMERVIBES 🕶️
Fællesskabet er allerede igang - vær med her